Forvaltningen skal finde en vej til at Sønderborg får en skøjtebane

1. februar 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I budgetaftalen for 2023-2026 ønskes det, der laves alternative modeller for anlæg og drift af en skøjtebane i løbet af 2023. Det er afgørende, at et nyt projekt tager udgangspunkt i et offentlig-privat samarbejde, der samtidig kan bruges som showcase for energioptimering og moderne teknologi.

”Vi har bedt forvaltningen undersøge mulighederne for, hvordan vi kan få en skøjtebane, som vi også har råd til at betale – og det kan sagtens blive i et offentligt-privat samarbejde”, siger formand for Teknik, By og Boligudvalget Kirsten Bachmann fra Slesvigsk Parti til SønderborgNYT. Hun fortæller videre, at hun har prøvet en kunststof-skøjtebane og sådan en kan hun ikke anbefale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er ingen tvivl om, at en skøjtebane er et aktiv for kommunen, men i vores nuværende økonomiske situation, hvor vi sparer på nogle af kerneopgaverne, kan vi ikke forsvare at arbejde videre med de modeller, der koster mere end 20 millioner kroner”, lyder det fra Tage Petersen fra Venstre.

”Vi ser gerne, at der bliver kigget lidt mere grundigt på nogle af de samarbejdsmodeller man har i andre kommuner, og samtidig ser på mulighederne for fundraising”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...