Vil du opleve lidt af hvordan en dirigent lærer sit job?

Pressefoto

Pressefoto

1. februar 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester byder nye unge dirigenter velkommen på podiet foran orkestret. Det sker, når orkestret samarbejder med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og holder åben prøve for dirigentstuderende.

“Det er vigtigt for orkestret at være med til at udvikle nye unge dirigenter”. siger musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester, Nikolaj Andersen.

“Vi lægger orkester til, så unge, talentfulde dirigentstuderende får lov til at prøve kræfter med deres instrument – symfoniorkesteret”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med orkestret i maskinrummet

Publikum har mulighed for at overvære en åben prøve fredag den 10. februar fra 10-14.

“Der vil være et sted mellem 70 og 100, som kommer og oplever prøverne, selvom der ikke spilles en egentlig koncert. Det er jo prøver”, siger Nikolaj Andersen til SønderborgNYT.

Der er gratis adgang til prøverne, som bliver en spændende proces at følge for publikum. Typisk hører man kun det færdige resultat. Dirigent-mesterklassen er en enestående mulighed for at se, hvordan musikken bliver til. For musik er ikke alene store følelser; det er også koncentreret hårdt arbejde, som er meget fascinerende at følge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor glæder orkestret sig til at byde publikum indenfor. Hvem ved, måske er her chancen for at opleve en stjernedirigent i svøb!

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...