Læserbrev: Forkert regionen støtter lukket 1864-arrangement

10. februar 2014 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsmedlem Vibeke Syppli Enrum, Enhedslisten, skriver:

1864 – 2014. Det er i år 150 år siden, Slaget ved Dybbøl fandt sted i en af de mange vanvittige krige, der har haft så frygtelige resultater. Det markeres på forskellig vis. Og det er godt. For der er meget at lære: Aldrig mere krig, men fred, forståelse og samarbejde. Det kan situationen i grænselandet i dag bruges som et godt eksempel på.1864

Artiklen fortsætter under annoncen

Det står naturligvis enhver frit for at markere 150-årsdagen, som de vil. Det gælder også erhvervsnetværket Junior Chamber International (JCI). Til gengæld bryder jeg mig ikke om, at JCI markerer året med en kongres og en konference i Sønderborg, hvor man bruger krigens sprog som overskrift for en masse aktiviteter. Så som ”Battle as a soldier”, ”Battle up your speech” osv.

JCI må selvfølgelig gøre, hvad JCI synes er rigtigt at gøre. Til gengæld synes jeg, det er helt forkert, at Region Syddanmark vil støtte dette arrangement med 100.000 kroner. Et arrangement, som én dag, den 28. marts, er for 300 JCI-medlemmer og 300 andre ledere. Mens det i to dage, 29. og 30. marts, er helt lukket for offentligheden. Det er kun for 300 medlemmer af det lukkede netværk JCI. Den slags skal regionen ikke støtte. Det må JCI-medlemmerne selv betale.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brug pengene på det folkelige

De 100.000 kroner ville være bedre anvendt til arrangementer, som på en helt anden måde henvender sig til indbyggerne i Region Syddanmark og Slesvig-Holstein – folkelige arrangementer, som kan bruge det gode mellemfolkelige samarbejde over grænsen til at lære af 1864: Aldrig mere krig.

For det er disse folkelige bevægelser, der sikrer, at hverdagen er tålelig i grænseregionen, både for mindretal og flertal. Det er den bedste sikring  af freden.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...