Citychef Axel Nielsen er spændt på hvad der skal ske i føtex-bygningen

24. februar 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Citychef Axel Nielsen fortæller, at han synes, det er trist, Kvickly lukker deres butik i Borgen.

“Men det er jo også sådan, at når der noget, som lukker, så åbnes der også for nye muligheder og det har de set i føtex – og jeg forstår godt, de vil i Borgen”, siger Axel Nielsen til SønderborgNYT.

Den bygning, som huser føtex i Perlegade, den tilhører Salling Group, der allerede har konkrete planer for, hvad der skal ske med den.

”Hvad der konkret skal ske, kommer vi til at fortælle senere, men det er klart, at en så central placering er både interessant og attraktiv på flere forskellige måder”, siger Carsten Hadsbjerg, som er chef for ejendomsudvikling i Salling Group.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det bliver jo spændende at se, hvad der rykker ind i bygningen”, siger han.

Siden Borgen åbnede i 2013 har Kvickly arbejdet hårdt på at skabe en profitabel forretning, men det er ikke lykkedes at få den til at gi’ overskud.

“Derfor har vi besluttet, at vi lukker Kvickly i Borgen, så det ikke kommer til at gå ud over vores andre forretninger”, siger direktør Lars G. Andersen fra BALS i en pressemeddelelse.

Det store butikslokale i Borgen kommer ikke til at stå tomt – føtex flytter ind.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...