Lions Club Sønderborg gav 10.000 kroner til Stafet for Livet

Per Beierholm og Orla Skovlund Hansen. Privat foto

Per Beierholm og Orla Skovlund Hansen. Privat foto

27. februar 2023 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Det var med stor overraskelse at Orla Skovlund Hansen, formand for Stafet for Livet i Gråsten, åbnede døren, da Per Beierholm, fra Lions i Sønderborg, ringede på forleden.

Per Beierholm kunne meddele og overrække Lions februar-donation på 10.000 kroner til Stafet for Livet i Gråsten.

Stafet for Livet i Gråsten havde søgt Lions om 10.000 kroner til et nyt telt.

Sidste år havde de et 5 x 10 meter partytelt som skulle være mad-telt, men under opstillingen, dagen før Stafetten, var der en del vind og der var en kastevind, som løftede teltet 2-3 meter op i luften – alt imens der hang fire – fem personer i stængerne. Teltdugen blev flænset og alle stænger bøjet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teltet er totalskadet men heldigvis var der ingen personskader.

”Det er derfor en stor glæde for os, at Lions i Sønderborg donerer 10.000,- kr. til Stafet for Livet i Gråsten, til indkøb af et nyt mad-telt til Stafetten”, siger Per Beierholm i en pressemeddelelse.

Det er nyt med Stafet for Livet i Gråsten

Efter at Stafet For Livet lukkede sig selv i Sønderborg i 2019, tog Orla Skovlund Hansen i 2021 initiativ til at starte en helt ny Stafet For Livet i Gråsten.

”Vi fik samlet en ny gruppe af frivillige som med stor succes fik gennemført den første Stafet For Livet i Gråsten i september 2022”, siger Orla Skovlund Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der deltog ca. 150 på dagen og stafetten gav et overskud til Kræftens Bekæmpelse på ca. 50.000 kroner.

Planlægningen af Stafet For Livet 2023 i Gråsten er allerede godt i gang og stafetten finder sted den 9. september fra kl. 10:00 til 22:00 på Ringriderpladsen i Gråsten.

”Efter de tilbagemeldinger vi fik sidste år, forventer at nå et deltagertal på mindst 300 personer”.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...