EUC: Unge danskere valfarter i praktik i Tyskland

Arkivfoto

Arkivfoto

16. februar 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En af de væsentligste forklaringer på, at unge på erhvervsuddannelserne springer fra grundforløb til grundforløb er, at danske virksomheder ikke tager dem i praktik. Altså kan de enten helt opgive at uddanne sig eller også prøve et alternativt håndværk.

Når nu danske unge, som virksomhederne får brug for i fremtiden, ikke kan uddannes i tilstrækkeligt antal i danske virksomheder, så har Undervisningsminister Christine Antorini opfordret de unge til at tage deres praktik i Tyskland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det gør de unge.

EUC Syd i Sønderborg har mærket stigende interesse for tysk praktik efter Antorinis opfordring.

– Vi oplever, at omtalen har givet en stigende interesse blandt eleverne. Og for første gang nogensinde har vi haft en tysk arbejdsgiver, som har henvendt sig for at få en lærling, siger direktør Finn Karlsen.

Han erkender, at skolen ikke har været gode nok til at informere om det tyske alternativ.

EUC Syd har nu taget kontakt til Handelskammeret i Flensborg for at bane vej for flere danske lærlinge syd for grænsen, og pønser på at indføre teknisk tysk på fag, hvor tysk praktik er særlig oplagt, skriver Avisen.dk.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...