Påskeudstillingen på Als er sparet væk – nu prøver kunstnerne selv at trække folk til

21. marts 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hverken kommunen eller andre har stillet sig bag Påskeudstillingen på Als, som der har været tradition for i flere år og det synes kunstner Maria Kragh, er ærgerligt, fordi nu bliver den ikke til noget. Tidligere søgte en gruppe på Nordals penge fra fonde og kommunen stillede blandt andet gratis busser til rådighed.

“Det er virkelig ærgerligt, fordi folk har fri i påskedagene og rigtig mange satte pris på at se udstillingerne de forskellige steder på Als”, siger Maria Kragh, som har atelier og udstilling på Sydals og også udstilling i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fortæller videre, at der er en del kunstnere, som udstiller i påsken.

“Og det ville have været dejligt, hvis der – som tidligere – var et samlet katalog med alle de udstillere, som åbner dørene i påsken”.

Galleri K i Gråsten har åbent alle påskedagene, hvor både turister og lokale er velkomne til at kigge indenfor og se Maria Kraghs farvestrålende værker.

Du kan SE BILLEDER HER.