Kom og hør om de kulturprojekter der sættes i gang i Augustenborg

22. marts 2023 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Masterplanen for Hertugernes Augustenborg blev vedtaget december og i januar blev der sat gang i en områdefornyelse i Augustenborg. De to dokumenter udstikker retningen for udviklingen af Augustenborgs kulturmiljø og sætter gang i en række konkrete projekter.

Det skal markeres og derfor inviterer Sønderborg Kommune til en reception og udstilling torsdag den 30. marts fra klokken 17.30 til 18.30 på Augustiana Kunstpark og Kunsthal. Arrangementet er startskuddet til arbejdet med at realisere nogle af de mange og ambitiøse planer for Augustenborgs kulturmiljø, hvor hertugernes historie og bysamfundet er centrale emner, der kan styrke turismen, bosætningen og erhvervslivet i Augustenborg, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

På dagen byder borgmester Erik Lauritzen velkommen med en åbningstale, hvorefter det er muligt at se plancher, der viser uddrag fra Masterplanen og programmet for områdefornyelsen. Her kan man blive klogere på, hvordan kulturmiljøet i Augustenborg kan udvikles over tid og se hvilke konkrete projekter, der skal realiseres i de kommende år.

Arrangementet er planlagt til at forgå udendørs, men hvis det regner, vil det flytte indenfor.

Plancherne fra arrangementet vil være tilgængelige for besøgende frem til den 19. april i Augustianas åbningstid. Efter den 30. marts rykkes plancherne til Augustianas 1. sal, hvor der desværre ikke er adgang med elevator.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 11. og 14. april fra klokken 13 til 15 vil det også være muligt at komme forbi på Augustiana Kunstpark og Kunsthal, hvor man kan møde medarbejdere fra Sønderborg Kommune til en snak om de konkrete projekter i områdefornyelsesprogrammet.

Tilmelding til arrangementet den 30. marts er ikke nødvendigt, men man er velkommen til at gøre det alligevel, så der er idé om deltagerantallet. Det kan ske her på Sonderborg.dk

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...