Forvaltnings-direktør i Sønderborg Kommune forlader jobbet

22. marts 2023 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Der skal findes en ny direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune, fordi den nuværende direktør, Willy Feddersen, har sagt op.

”Efter snart et år i stillingen er jeg efter moden overvejelse nået til den konklusion, at Sønderborg Kommune og jeg ikke er det rette professionelle match, og jeg har derfor besluttet at opsige min stilling. Sønderborg Kommune er et dejligt sted med stærke ambitioner for en bæredygtig fremtid og gode livsvilkår for borgere og erhvervsliv. Jeg ser med glæde tilbage på samarbejdet med kommunens engagerede og dygtige medarbejdere samt øvrige samarbejdspartnere”, siger Willy Feddersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Willy Feddersen blev ansat som direktør for Teknik, Miljø og Bæredygtighed i september 2022, og før det var han konstitueret i stillingen fra maj 2022.

”Jeg vil gerne takke direktør Willy Feddersen for hans virke ved Sønderborg Kommune. Jeg ærgrer mig over, at ansættelsen blev af kortere varighed end planlagt, men tager Willys beslutning til efterretning. Vi har nu brug for stabilitet i vores forvaltning for Teknik, Miljø og Bæredygtighed, og det må vi fremadrettet skabe sammen”, siger kommunaldirektør Tim Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunaldirektør Tim Hansen overtager midlertidigt ledelsen af området indtil videre.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...