Statens Kunstfond har præmieret udstilling på Augustiana

Vibe Bredahl. Foto: Pato Soto
Vibe Bredahl. Foto: Pato Soto
23. marts 2023 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Statens Kunstfond tildeler hvert år præmieringer til kunstnere og institutioner, som har skabt et værk eller en udstilling af særlig høj kunstnerisk kvalitet. En præmiering er altså et ekstra skulderklap til dem, der har gjort sig særlig bemærket inden for et bestemt kunstområde, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Nu er den nuværende udstilling SPOR på Augustiana Kunstpark & Kunsthal i Augustenborg blevet præmieret med følgende begrundelse:

”Med udstillingen SPOR væver Vibe Bredahl historien om Augustina med samtidens store spørgsmål om identitet, køn og natur på en poetiske og smuk facon, som vi ønsker at tilkendegive med denne præmiering”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Augustiana Kunstpark & Kunsthal er et visionært udstillingssted for den professionelle samtidskunst i Sønderborg Kommune. Præmieringen af den aktuelle udstilling, som er kurateret af kommunes kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen, viser, at dette arbejde er blevet bemærket og anerkendt. Årligt præmieres et fåtal af kunstnere og udstillinger, så det er en stor ære at være blandt de udvalgte.

Udstillingen SPOR er forlænget til 30. juni og kan ses i åbningstiden, som er tirsdag til søndag kl. 12-16.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er som altid gratis adgang.

17. maj 2024 Erhverv, Gråsten

Ophørssalget hos design-VEST i Gråsten går forrygende og nu kan du spare 50 procent

17. maj 2024 Erhverv

Siden marts måned har butikken design-VEST, som ligger på Torvet i Gråsten, haft ophørssalg, fordi ejeren, Hans Kurt, har valgt at lukke butikken senere på året. For at sætte ekstra skub i ophørssalget kan der nu spares 50 procent på interiør og fashion. ”Vi har haft en rigtig god start på vores ophørssalg og særligt […]

Læs mere...