Tidligere overvismand tegner et billede af SVM-regeringens politik

27. marts 2023 Politik Skrevet af: Redaktion

Mandag den 3. april kommer tidligere formand for det økonomiske råd, professor Christen Sørensen, til MultiKulturhuset i Sønderborg. Den tidligere overvismand vil på et møde, som finder sted i tidsrummet 16:00-18:00, tegne et billede af SVM-regeringens politik – set i lyset af den styrke, de udfordringer og de problemer den danske økonomi står overfor i disse år.

Det er aldrig kedeligt at lytte til den tidligere overvismands kommentarer til den økonomiske politik. Og vi har aldrig oplevet, at han holder sig indenfor Danmarks grænser. Han forsøger altid at forklare tingene i en sammenhæng. Og han har evnen til at forklare tingene, så alle kan forstå det, skriver Socialdemokratiets Sønderborgkreds i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Christen Sørensen er også god for en interessant debat og han svarer gerne på spørgsmål fra publikum.

Arrangør er Socialdemokratiet i Sønderborg-kredsen, men mødet er offentligt – og altså åben for alle. Der serveres kaffe og en sandwich til tilhørerne.

Derfor er tilmelding nødvendig – og du tilmelder dig HER PÅ NemTilmeld.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...