KLs ‘Klima & Miljø Topmøde’ holdes i Alsion og i Broager Sparekasse Skansen

30. marts 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Årets Klima & Miljø Topmøde skal holdes i Broager Sparekasse Skansen og i Alsion midt i april – den 13. og den 14. – og på topmødet stilles der skarpt på, at klimaomstillingen kræver en gennemgribende ændring af vores samfund. Omkring 750 kommunalpolitikere og topchefer fra alle landets kommuner, ligesom ministre, folketingsmedlemmer, organisationer, eksperter og mange flere samles i Sønderborg til dialog og debat, skriver Kommunernes Landsforening, KL.

Programmet

Artiklen fortsætter under annoncen

Klimakrisen er en af vor tids allerstørste udfordringer og kræver gennemgribende ændringer i alle aspekter af vores samfund. Derfor er temaet for årets Klima & Miljø Topmøde, at vi kun klarer klimakrisen i fællesskab. På topmødet skal politikerne blive klogere på:

Grøn omstilling og sammenhængskraft der går hånd i hånd, fremtidens energisystem, kommunernes klimahandleplaner, kampen om arealerne, vedvarende energi der også sikrer mere natur, bedre miljø, drikkevandsbeskyttelse og klimatilpasning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det hele kalder på nye løsninger, politiske prioriteringer og svære valg – og årets program er derfor også tætpakket med spændende debatter, taler og drøftelser.

Formanden for den grønne tænketank CONCITO, Connie Hedegaard, giver det brede og aktuelle overblik over klimadagsordenen.

Debat om, hvordan vi får firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land med klimaminister Lars Aagaard og formand for KLs Klima- og Miljøudvalg Birgit S. Hansen.

Samtale om fremtidens varme og energi mellem senior vice president i Danfoss og tidligere stabschef i Statsministeriet Martin Rossen og professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Debat om retfærdig grøn omstilling med adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen og næstformand i KLs Klima- og Miljøudvalg, Kenneth Muhs.

Der er også en række planlagte virksomhedsbesøg, hvor deltagere kan komme indenfor hos Matzens Teglværk, Danfoss og ProjectZero.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...