Byrådet vil have flere madleverandører

30. marts 2023 Samfund Skrevet af: Redaktion

Byrådet har i går, onsdag, godkendt en ny kvalitetsstandard for madservice og den træder i kraft fra den 1 juni. Og det er godt nyt for borgere, der på grund af fysisk eller psykisk svækkelse ikke selv kan lave mad. Det betyder nemlig, at de fremover kan vælge mellem flere leverandører af mad.

”Det er vigtigt for os, at vi kan give borgerne, der ikke selv kan lave mad, flere løsninger, hvor de selv får større mulighed for at vælge et madtilbud. For det er jo borgerne selv, der bedst kan afgøre, om leverandør x eller y passer bedst til dem. Og det er det, vi nu åbner mere op for. Måltidet skal nemlig både give næring og være rammen for nogle gode hverdagsoplevelser. Derfor er borgerne med til at planlægge hvad, og hvornår de spiser”, siger Stefan Lydal i en pressemeddelelse. Han er formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil rigtig gerne samarbejde med lokale madleverandører, så udbuddet bliver større end det er i dag. Derfor holdt vi i juni 2022 også et dialogmøde med mulige madleverandører for at høre, hvordan vi som kommune kunne gøre det mere attraktivt at blive leverandør af mad til kommunens borgere. Det håber, vi nu er tilfældet”, siger næstformand Preben Storm.

Madleverandører i Sønderborg Kommune kan levere mad i fire kategorier med levering i hjemmet dagligt eller én gang ugentligt. Der skal altid laves en hovedret og så tilbydes et valg mellem forret og/eller dessert. Der skal også tages højde for normal- og specialkost eller diætkost.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune godkender leverandører af madservice den 1. juni. Der er ansøgningsfrist for at blive madleverandør den 14. maj.

kommunens hjemmeside kan virksomheder se, hvordan de kan blive leverandør af madservice til borgere i Sønderborg Kommune.

Du kan se hele byrådsmøde på SønderborgNYT TV.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...