Daniit som har en afdeling Sønderborg er solgt

Henning Kongstad fra Daniit. Pressefoto
Henning Kongstad fra Daniit. Pressefoto
2. april 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Daniit er netop blevet solgt til Init, som dermed udvider sine tilbud til industrien og styrker samtidigt sin position på det danske marked med lokationer i Sønderborg, Odense og Rødkærsbro.

Init blev etableret i januar 2022 med fusionen af danske Picca og PD-Automation, og tæller herudover svensk-norske Acobia, svenske Martensson Consulting og de danske virksomheder Logimatic, AN Group, Inuatek, 3Tech Automation, ProjectBinder, MBB Consult og nu Daniit.

Daniit har siden 1968 leveret automations og industrielle it-ydelser indenfor kontrol, regulering, monitorering og dataindsamling samt en førende producent og leverandør af kundespecifikke el-tavler. Selskabet har hovedkontor i Sønderborg og har på nuværende tidspunkt 40 medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Daniit er særligt stærke indenfor bl.a. vandbehandling til landbaserede fiskeopdrætsanlæg (RAS anlæg), idet selskabet leverer avanceret processtyring til sikring af miljørigtig vandbiologi. Daniit har desuden en mangeårig knowhow indenfor udvikling af processtyringer til foder- og asfaltfabrikker. Vi ser derfor frem til, som en del af Init, at blive en endnu stærkere partner i og uden for Danmark. Dertil glæder vi os til at være med på rejsen i at skabe en førende leverandør med en bredere vifte af kompetencer og løsninger til gavn for alle kunderne”, siger adm. direktør i Daniit, Henning Kongstad, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Daniit fastholder sine nuværende aktiviteter, herunder arbejds- og projekttilgange, ligesom den tidligere ledelse af selskabet fortsætter med en ejerandel i Init.

9. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hvad med badebroen ved Fluepapiret?

9. maj 2024 Samfund

Hvad med badebroen? Sådan er der mange mennesker, der spørger Tom Sivertsen, når de besøger Strandens Ishus Badebroen ved Fluepapiret blev hårdt ramt af efterårets stormflod og i takt med, at foråret gik, så begyndte ejeren af Strandens Ishus at blive bekymret for, om der i det hele taget kommer en ny bro. “Heldigvis har […]

Læs mere...