Jobcenter ændrer på tilskudsregler for ledige

21. februar 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet at ændre vilkårene for bevilling af tilskud til deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse og kurser for ledige borgere, der er tilknyttet Jobcenteret.

Beslutningen betyder, at ledige borgere tilknyttet A-kasse og ledige fleksjobvisiterede på seks ugers selvvalgt uddannelse, nu kan få tilskud efter tjenestereglerne, reduceret sats. Andre ledige kan nu få tilskud på op til 1.000 kr. pr. måned ved deltagelse i kurser.

Som eksempel kan nævnes en ledig borger på dagpenge fra A-kassen:  Borgeren ønsker at deltage i et AMU-kursus i Ribe for at øge sine muligheder for at få job igen. Borgeren kan med udvalgets beslutning nu få tilskud til kost og logi de fem dage, kurset vare, så han/hun har økonomisk mulighed for at deltage i kurset.

Artiklen fortsætter under annoncen

– I arbejdsmarkedsudvalget har vi fokus på at øge den enkelte lediges kompetencer for at give dem bedre muligheder for at finde job, udtaler udvalgsformand Jan Prokopek Jensen.jobcenter

Udvalgets næstformand, Petter Astrup, supplerer:

– Det er vigtigt for os, at fokus samtidigt er rettet mod, at de ledige får bedre mulighed for at få de kompetencer, der efterspørges på det lokale arbejdsmarked.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Den beslutning, der nu er truffet, er nødvendig for, at borgere i Sønderborg Kommune får en mere sammenlignelig økonomisk mulighed for deltagelse i uddannelse og kurser, set i forhold til ledige i landets store byer, hvor det lokale udbud af kurser og uddannelse er større, siger Jan Prokopek Jensen.

Derfor gælder muligheden for støtte i de tilfælde, hvor kost og logi ikke er en del af kurset, hvor samme kursus eller uddannelse ikke findes i Sønderborg-området, og hvor der er flere end 60 kilometer til uddannelsesstedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

2. maj 2024 Sport, Sønderborg

Kommunen bakker op om skateboard-landskamp

2. maj 2024 Sport

Skateboardlandsholdene fra Danmark og Tyskland mødes til november til den første landskamp for skateboard på dansk jord. Det kommer til at foregå i Sønderborg Skatepark på Ringriderpladsen. Formålet med arrangementet er at lave et familievenligt event, hvor sporten, skateboarding, vises frem. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har godkendt at støtte arrangementet med 36.500 kr. […]

Læs mere...