Musik er den stærkeste magi der findes. Intet kan sammenlignes med musik i luften – vidunderligt og mystisk! Ved dette års familiekoncert den 3. maj klokken 19 i Alsions koncertsal er temaet Musik og Magi, så tag familien med, skriver Sønderjyllands Symfoniorkester.
Musikken som skaber af rent magiske øjeblikke.
Magien opstår når Sønderjyllands Symfoniorkester i samarbejde med dirigent Michelle Rakers og konferencier Nikolaj Hansen præsenterer musikken og dens magiske kraft i form af en række forskellige musikalske værker for fuld symfonisk udblæsning – musik på en både sjov og magisk måde og i en koncertform rettet mod børn og voksne på én og samme tid.
Du finder billetter på symfoniorkestrets hjemmeside.













