Business College Syd-ansatte ser fremad efter stort arrangement på Mommark-afdelingen

19. april 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden var alle Business College Syds ansatte samlet på afdelingen i Mommark og formålet med arrangementet var trefoldigt, idet der både skulle indvies en ny badebro, et flot resultat for 2022 skulle fejres, og sidst, men ikke mindst skulle en ny strategi for Business College Syd lanceres.

Bente Esbensen Jensen, direktør på Business College Syd, fortæller:

”Skolen præsterede et rigtig flot økonomisk resultat i 2022, vores elever trives, og kunderne er tilfredse. Det vil vi gerne takke vores ansatte for og fejre sammen med dem. Det er også et godt afsæt for lanceringen af vores nye strategi, der bærer overskriften ’Vi uddanner til virkeligheden’. Det har i mange år været et motto for os, men nu ophøjes det til vores formål, da vi tror på, at det er essensen af, hvad der gør os relevante og spændende hos elever og kursister”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den nye bade- og bådebro er seneste skud på stammen i vores indsats for at skabe et attraktivt fagligt og socialt miljø for elever og kursister på Mommark. De kommer hertil fra hele Danmark, og det er vigtigt, at de får en god oplevelse med sig hjem, så de kommer igen. Desuden glæder det os, at vi – med badebroen – kan bidrage til at gøre Mommark til et mere attraktivt sted at bo og feriere. Vi vil gerne rette en stor tak til Norlys Vækstpulje og Fabrikant Mads Clausens Fond, som har støtte projektet med henholdsvis 100.000 kr. og 75.000 kroner”, sagde vicedirektør Helle Guldhammer Kristensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Som andelsselskab ligger det i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Det gør vi blandt andet gennem Norlys Vækstpuljes uddelinger. Vi er rigtig glade for at kunne støtte Business College Syd i at gøre noget for lokalmiljøet og skolen i Mommark”, sagde vækstpuljeansvarlig Steen Gaarde Thomsen fra Norlys.

”Nu, hvor alle medarbejdere er blevet introduceret til strategien, så er næste skridt, at vi går i gang med implementeringen. Vi har blandt andet tre tværgående strategiske fokusområder – digitalisering, pædagogik og ESG, Environment, Social og Governance – som kommer til at gøre en stor forskel, både internt på skolen og for vores elever og kursister”, sagde direktøren.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...