Bliv klogere på had og hetz på sociale medier

19. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hadetale, især på de sociale medier, opfattes som et stigende problem i samfundet. Der er forsket i hadetale i flere år, og nu kan du høre om de aktuelle resultater indenfor området i forbindelse med Forskningens Døgn i BHJ Salen i Gråsten torsdag 27. april klokken, hvor der er gratis adgang.

Klaus Geyer, dr.phil. ved Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation, Syddansk Universitet, er en del af et forskerteam, som arbejder med hadetale. Han vil fortælle om hvad hadetale overhovedet er, skriver Kultur i Gråsten i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forskerteamet har spurgt en række danskere og sammenlignet deres holdninger med gængse definitioner – og hvad hadetale egentlig har at gøre med had – hvilket er mindre, end man umiddelbart skulle tro.

Klaus Geyer kommer omkring spørgsmålene om, hvordan hadetale udtrykkes på de sociale medier, hvordan det camoufleres, og hvordan man alligevel kan afsløre det.

Du vil få et indblik i forskernes arbejde med store datamængder og viser, hvordan de kan søge og finde hadetale medderes digitale værktøjer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og så er der selvfølgelig holdningen: ’Hadetale – og hvad så? Det gælder ikke mig! Jeg lukker simpelthen ørerne’.

Men er det virkelig så simpelt?

Resultater fra forskernes eksperimenter sår i hvert fald tvivl om det.

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn og det sættes i scene af Kultur i Gråsten og det lokale bibliotek.  Du henter din gratis billet på bibliotekets hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...