Boganmeldelse: Danmark set fra en togkupe – en herlig rejse for læseren

23. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Bogcafévært Allan Breckling anmelder Danmark set fra en togkupe:

Enhver der elsker og nyder at køre i futtog rundt i det ganske land vil også nyde hver eneste linje  og med glæde  læse Martin  Zerlangs: ’Danmark set fra en Togkupe’.

Sikke dog et værk Gads forlag har udgivet. På 304 sider gennemgås hele Danmarks historie: Politik, økonomi, musik, film og litteratur har taget farve og form efter jernbanedriften. Der er læsning til flere uger og det er en fryd at vende hvert et blad i denne særprægede Danmarkshistorie – set fra en togkupe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne bog beretter grundigt om –  og med masser af illustrationer – hvordan en af de største opfindelser i det 19. århundrede har sat sit præg på hverdagen og kulturen det moderne Danmark!

Der begyndes med den første strækning fra pionertiden – cirka 1840 -1870 – som starter, da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde – og senere i 1900-tallet blev byporte erstattet med banegårde og det kulminerede med Københavns Hovedbanegård. Vi får hele historien frem til dagens Danmark med broer, tunneller, letbane, og metro og med et stigende fokus på kollektiv trafik. Det her er mageløs læsning!

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige noget for E Kleinbahn og andre entusiaster med interesse for den danske jernbane og dermed dansk historie – set på en ny og anden måde. ’Ud at se med Martin Zerlang’ må nok siges at være en oplevelse – uden forsinkelser. Martin Zerlang er forøvrigt professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet.

Og det her må være Martin Zerlangs hovedværk – og sikke et arbejde der ligger bag denne mageløse historie – til glæde for alle, der er nysgerrige på vores historie. Derfor anbefales på det varmeste denne rejse, som det jo også er at læse Danmark set fra en togkupe.

17. maj 2024 112, Augustenborg

Udrykning til Fynshav

17. maj 2024 112

Sidst på eftermiddagen i dag, fredag, kørte en autosprøjte og tankvognen fra Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn til Skovvang i Fynshav. “Da vi kom frem, viste det sig, at det var medlavningen, som var gået galt. Der var masser af røg i køkkenet og den fik vi ventileret ud”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olsen, til Sønderborg. […]

Læs mere...