På lørdag bliver de to nye balletsale ved Musikskolen indviet

Pressefoto
Pressefoto
24. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune inviterer alle interesserede til officiel indvielse af Sønderjyllands Danseakademis to nye balletsale samt nye musiklokaler på Skovvej 16 i Sønderborg. Indvielsen finder sted lørdag den 29. april 2023 fra kl. 12 til 15.

Det summer allerede af liv, danseglæde og begejstring i Sønderjyllands Danseakademis nye lokaler på Skovvej 16 i Sønderborg, hvor akademiets 120 balletelever er flyttet ind. Nu vil danserne og Sønderborg Kommune gerne vise lokalerne frem for alle interesserede og inviterer derfor til officiel indvielse lørdag den 29. april fra kl. 12 til 15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle interesserede er velkommen til at komme og se de nye, moderne dansesale i Sønderjyllands Danseakademi. Det nye, smukke hus skaber unikke rammer for balletten i Sønderborg og Sønderjylland, og de nye faciliteter giver balletten en god fremtid. Samtidig styrker vi faciliteterne på musikskolen, hvilket også har været et stort ønske, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

”Det åbner nye døre for samarbejde mellem musikskole og balletskole, hvor det bliver muligt at afprøve og udvikle nye tværmediale formater, og vi på den måde understøtter mangfoldige fællesskaber i et spændende og nytænkende læringsmiljø. Jeg er glad for, at vi i Sønderborg Kommune satser på kulturen og giver unge mennesker i hele Sønderjylland en mulighed for at dyrke et aktivt fritidsliv, siger Christel Leiendecker, som er formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderjyllands Danseakademi er en tilbygning til Sønderborg Musikskolen på Skovvej 16 i Sønderborg, og den er den største balletskole i Sønderjylland. Tilbygningen er på 530 kvadratmeter, og den indeholder to balletsale, omklædningsrum, opholdsrum og kontor samt fire nye øvelokaler til musikundervisning.

”Sønderjyllands Danseakademi er en af de største balletinvesteringer i landet de seneste år. Den nye balletskole vil også gøre Sønderborg mere interessant og attraktiv i forhold til at kunne tiltrække dygtige og kompetente dansere og instruktører fra både Danmark og udlandet, hvilket på længere sigt kan gøre Sønderborg til et kraftcenter og fyrtårn for dans”, siger Thomas Worm Larsen, næstformand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab.

16. maj 2024 Uncategorized

LGBTQ+Sønderborg deltager i pride i Flensborg

16. maj 2024 Uncategorized

Igen i år deltager LGBTQ+Sønderborg til priden, CSD Flensburg, som starter fra Südermarkt i midtbyen og går igennem gågaden og den nordlige del af byen for at ende ud ved havnen og tilbage til Südermarkt.  En rute på ca. en time. LGBTQ+Sønderborg støtter op om de lokale prides, og ser det som en vigtigt prioritering […]

Læs mere...