Augustenborg Guiden – nu også på tysk

29. april 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I disse smukke forårsdage er det ét år siden, at Hertugbyens Udviklingsforum lancerede den danske version af Augustenborg Guiden. Senere udkom den også på engelsk og efter talrige opfordringer, findes den nu også på tysk.

Det første år med guiden har vist, at Augustenborg får besøg af rigtig mange forskellige nationaliteter, og at flertallet er danskere. På andenpladsen kommer de tyske turister, som nu kan glæde sig over den tyske version af guiden, der indeholder over 60 seværdigheder beskrevet i tekst og tale samt et elektronisk kort med vejvisning. Begge dele kan sorteres efter kategorier, så man hurtigt kan få vist det ønskede emne, f.eks. slottet, parken, kunst, spisesteder og overnatning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så vidt vides, er Augustenborg Guiden den mest omfattende byguide i hele Sønderjylland. Det gør os stolte, og vi er glade for at kunne bidrage til turismen i byen, hvilket også er en hjørnesten i masterplanen ‘Hertugernes Augustenborg’, som Hertugbyens Udviklingsråd har bidraget til, skriver Hertugbyens Udviklingsforum i en pressemeddelelse.

Guiden kan også varmt anbefales til nye tilflyttere, som Hertugbyens Udviklingsråd har været med til at tage godt i mod på vores velkomstdage, der hvert år holdes i samarbejde med kommunes Tilflytterservice.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge udviklingsrådets vedtægter er turisme en af foreningens hovedopgaver, og det synes vi, at dette projekt, som mange frivillige borgere og Lokalhistorisk Arkiv har bidraget til, lever op til. Stor tak til alle, som har bidraget.

Augustenborg Guiden markedsføres på de sociale medier, augustenborg.dk, visitsonderborg.dk, lokale medier og via skiltning i byen.

Vi håber, du vil tage guiden med på mobilen næste gang, du går en tur i vores dejlige område.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...