Balletskolens børn er glade for at de nye lokaler nu er indviet

29. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag var der officiel indvielse af Sønderjyllands Danseakademi, balletskolen splinter nye lokaler, som er bygget sammen med Musikskolen på Skovvej i Sønderborg.

“Vi er rigtigt glade, fordi vi førhen trænede i en idrætshal i Dybbøl. Her er der meget mere plads og gulvet er anderledes. Der er også plads til os alle ved barren, så vi ikke skal stå og vente”, siger balletbørnene Amalie, Dicte, Maliah, Maise og Tanisha til SønderborgNYT. De har gået til ballet i længere tid.

“Nogle af os har været med i 1 1/2 år og nogle i 4 1/2 år”, siger de.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dørene til balletskolen blev åbnet klokken 12 og så kunne forældre og andre interesserede få en række smagsprøver på, hvordan børnene bruger de lokaler. Der blev vist små, korte balletopvisninger og der blev også vist træningsøvelser

Senere dukkede politikerne op på programmet og blandt dem var Thomas Worm Larsen, som er næstformand i Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab.

”De nye lokaler åbner nye døre for samarbejde mellem musikskole, performanceakademi og balletskole, hvor det bliver muligt at afprøve og udvikle nye formater”, sagde han blandt andet i en tale, som han holdt sammen med udvalgsformand Christel Leiendecker.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er helt klart, at vi skal prøve at lade musikskolen, ballettet og performanceakademiet lave noget sammen. Der er masser af synergi”, sagde musikskolechef Allan Ørslev til SønderborgNYT.

Nybygningen, som koster omkring 14 millioner kroner er på 530 kvadratmeter. Den indeholder to balletsale, omklædningsrum, opholdsrum og kontor samt fire nye øvelokaler til musikundervisning. Balletskolen har 120 elever.

Du kan SE BILLEDER HER.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...