Fødselsdagsfest i Asserballe Private Børnehus

30. april 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag var der åbent hus i det private børnehus i Asserballe og anledningen var, at Asserballe Private Børnehus fylder 10 år i morgen, mandag. Stedet åbnede tilbage 1996, hvor det var kommunalt ejet og da det så stod foran en lukning, så blev det til et privat sted.

Borgmester Erik Lauritzen kom også besøg besøg og han sagde i en tale:

“Jeg opfordrer alle til at gå hjem og lave flere børn. Det er faktisk ret sjovt – og i kommunen er vi udfordret af faldende børnetal”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tre medlemmer fra bestyrelsen, Hanne Hein, Nadja Bubber Jessen og Marlene Døssing, fortalte til SønderborgNYT, at det går rigtigt godt for det private børnehus.

“Der er 50 børn her på stedet og det er fuldt hus. Der er børn helt fra Rødekro, Aabenraa, Nordals og Sønderborg”, sagde de og fortalte, at de er med i bestyrelsen, fordi de selv har børn på, som bliver passet i børnehuset.

“Når vores børn kommer i skole, så kan vi fortsætte arbejdet for Asserballe Private Børnehus ved at melde os ind i støtteforeningen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var rigtigt mange gæster på besøg – og de kunne hygge sig med kaffe og lagkage, en øl eller en sodavand, mens børnene fik lavet ansigtsmaling eller gav den gas på den store hoppemadras eller i hoppeborgen.

Du kan SE BILLEDER HER.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...