Oscar Peterson og Niels-Henning Ørsted Petersen hyldes i Sønderborg Jazzclub

5. maj 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 14. maj lukker Sønderborg Jazzclub forårssæsonen 2023 med en hyldest til to af de bedste og mest betydningsfulde jazzmusikere nogensinde – Oscar Peterson og bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen. Hyldesten leveres af to danske jazzmusikere, der også er helt fremragende. Det er pianisten Søren Kristiansen og bassisten Thomas Fonnesbæk.

Oscar Peterson og Niels-Henning Ørsted Pedersen har sammen præsteret nogle berømte og virtuose duoarrangementer. Det er disse arrangementer, som Søren Kristiansen og Thomas Fonnesbæk nu spiller og fortolker. Det gør de bl.a. på albummet ”The Touch”, der udkom i 2022. Og nu gør de det så i Sønderborg Jazzclub den 14. maj på Sønderborghus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skulle egentlig have været Lars Jansson Trio, der lukkede forårssæsonen, men den koncert må desværre aflyses pga. sygdom.

Inden koncerten afholder Sønderborg Jazzclub den årlige generalforsamling. Det foregår også på Sønderborghus kl. 12.

Jazzclubbens mange medlemmer er meget velkomne til at deltage. Bestyrelsen er altid glade for en dialog med medlemmerne om foreningens aktiviteter.

21. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Skal Sønderborghus tages af salgslisten?

21. maj 2024 Kultur

I sommeren 2022 besluttede Byrådet at sætte en række kommunale bygninger til salg, så der kunne spares penge, men nu opfordrer forvaltningen til, at Byrådet tager to bygninger af salgslisten. Det drejer sig om Sønderborghus og også Riecks Arkæologiske Stensamling i Svenstrup. Forvaltningen har talt med bestyrelsen i Sønderborghus, der ikke ønsker at overtage bygningerne […]

Læs mere...