Projekt Spillelyst – med elever fra Sønderskovskolen – har fået Musikprisen

Musikprisen. Foto: Musikrådet
Musikprisen. Foto: Musikrådet
12. maj 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Projektet Spillelyst fik forleden overrakt Musikprisen af Sønderborg Musikråd, som sagde tillykke til Henrik og Susanne Cornelius, Jeppe Solløs Rasmussen, Jorunn Solløs, Peter Deichgräber, Jens Bauer og ikke mindst Sønderskovskolens seje elever, som sammen fik Sønderborg Musikpris.

“Musikrådet kom og overraskede os alle, mens vi var i gang med at spille koncert”, siger Jorunn Solløs til SønderborgNYT.

Spillelyst, som blev startet som et pilotprojekt af musikeren Henrik Cornelius, har kørt siden 2014, havde til formål at give Sønderskovskolens elever musikalske oplevelser ud over det sædvanlige. Et møde med Musikskolen som skulle vække spillelysten. Og det er netop dét, Spillelyst har opnået!

Artiklen fortsætter under annoncen

Spillelyst har hjulpet Sønderskovskolens elever med at finde deres instrument og det har de gjort ved at undersøge instrumenterne sammen med eleverne. Og man må sige at det virker, skriver Musikrådet.

Spillelyst skaber et stærkt fællesskab

Man starter i Spillelystorkestret i 3. klasse og har herefter mulighed for at fortsætte til Sønderskovskolens Harmoniorkester og det gør eleverne.

Spillelyst har repræsenteret Sønderborg rundt om i landet og vist hvordan god musikundervisning foregår.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spillelyst er et stort forbillede, der viser samarbejde mellem skole og musikskole.

Spillelyst deler ikke kun musikglæden blandt elever på Sønderskovskolen, men er til gavn for hele Sønderborg.

Du kan SE BILLEDER HER.

15. maj 2024 112, Sydals

Ung mand erklæret død på stedet i færdselsuheld

15. maj 2024 112

Politiet oplyser onsdag morgen, at de er tilstede ved et færdselsuheld ved Mommark, hvor en bil har ramt et træ. Føreren, en ung mand, er desværre erklæret død på stedet. De pårørende er underrettet. Det oplyser vagtchefen via X. Ekstra Bladet har været i kontakt med vagtchefen hos vagtchef, Ole Aamann, og han oplyser, at […]

Læs mere...