Udenlandske tilflyttere kan være et plus, mener borgmesteren

16. maj 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I årets første kvartal er der kommet 203 tilflyttere fra udlandet til Sønderborg Kommune. Det er fire udenlandske tilflyttere færre end i samme periode sidste år.

Tallet, som er fra Danmarks Statistik, dækker over flygtninge og de, der er kommet for at tage et job, studere eller andet.

“Jeg ville godt kende fordelingen, men kan sige, at udenlandske studerende bliver god arbejdskraft til virksomhederne og det forudsætter selvfølgelig, at de bliver boende i kommunen”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT. Når det handler om udlændinge, som flytter hertil på grund af job eller andre ting, så ligestiller borgmesteren dem med danskere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så er det lige meget for mig, om tilflyttere er fra Tyskland, Frankrig eller Slagelse”, siger han.

“Handler det derimod om flygtninge, så kan det blive en udfordring”, siger borgmesteren.

Haderslev fik i samme periode 122 tilflyttere fra udlandet og det er en lille tilbagegang på seks. Tønder fik med 135 udenlandske tilflyttere i årets første kvartal en fremgang på 35 i forhold til samme periode sidste år.

Der er 132 udlændinge, som har bosat sig i Aabenraa Kommune i første kvartal her i 2023. I samme periode i 2022 var antallet 224.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...