Flere end 1800 kvinder er klar til Ladywalk

19. maj 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Når kvinder den 22. maj tager traveskoene på i Sønderborg er de en del af Danmarks største endagsmotionsevent, Ladywalk. De går alle for en god sag.

Ladywalk og Sønderborg Familie og Firma Sport er glade for dette års tilmelding, og har – såfremt det flotte forårsvejr fortsætter –  en forventning om, at der nok vil komme en del tilmeldinger på dagen. Så vi har en forventning om, at vi kan sende ca. 1.800 kvinder ud på en vandretur på henholdsvis 3,7 kilometer og 12 km.

Tilmeldingen er ikke til nye deltagerrekorder – i 2019 deltog 3.500 – men set i lyset af to års corona er vi godt tilfredse med tilmeldingen i Sønderborg, skriver Sønderborg Familie og Firmasport.

Artiklen fortsætter under annoncen

12 kilometer-turen går gennem den smukke Sønderskov ned til Gendarmstien til Lambjerglund. Herfra går turen over Klinting, Vollerup, Sønderskoven og endelig tilbage til SFS-hallen. 7 kilometer-turen går samme vej, bortset fra turen over Gendarmstien. Endelig vil 3 kilometerturen blive i den forårsgrønne Sønderskov fra Kathrinelund og tilbage til Sundsmarkscentret.

Som noget nyt vil der være lidt musikunderholdning lige efter Kathrinelund samt ved vandposten ved Klinting.

Udlevering af t-shirts og rygposer foregår i SFS-hallen fra kl. 15.30 og selve starten sker kl. 18.30 efter at byrådsmedlem Ellen Thrane Nørby har holdt åbningstalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag aften er der Ladywalk i 14 forskellige byer. Ud over få motion er man med til at støtte et godt formål. Overskuddet fra arrangementet vil i år tilgå Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen. I 2022 blev der uddelt 600.000 kroner, og Ladywalk håber selvfølgelig på, at der i år kan uddeles et pænt beløb til nævnte foreninger.

Så vi kan kun opfordre de, der ikke har fået sig tilmeldt på forhånd, at møde op ved SFS-Hallen på dagen og deltage i arrangementet. Dermed støtter man et godt formål, plus man får rørt kroppen og ikke mindst snakketøjet i den skønne natur. Deltagergebyr er 210 kroner og der udleveres en t-shirt samt en rygpose med blandt andet vand og frugt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kom i god tid – tag endelig cyklen til SFS-hallen. Følg henvisningerne fra parkeringsvagterne der vil guide til parkeringspladserne.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...