Kommunen rokerer i ledelsen

30. maj 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Carina Scheelke stopper den 10. juni som HR-chef i Sønderborg Kommune. Det er et ønske om at flytte tættere på børn og børnebørn, der gør, at Carina Scheelke rykker til Silkeborgområdet, hvor hun har fået job som afdelingsleder i Silkeborg Ungdomsskole. Derfor konstitueres Leder af Sundhedscenteret Christina Bakke som ny chef for HR i de kommende seks måneder.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed står over for en lang række store opgaver i den kommende tid. For at styrke forvaltningen med erfaren og sikker ledelse, der også kan rumme at få en ny direktør kørt godt ind, er det nødvendigt, at den nuværende stab fortsætter som en selvstændig stab. Derfor vil Rikke Blindbæk begynde som stabschef for forvaltningen Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed den 1. juni.

Artiklen fortsætter under annoncen

Signe Lykke Clausen, konstitueret stabsleder i Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed, overgår til Kommunaldirektørens Stabe som seniorkonsulent. Joan Slaikjer Hansen, der er udlånt fra forvaltningen Omsorg og Udvikling, har været konstitueret som afdelingschef for Byggeri, Anlæg og Infrastruktur i Teknik, Miljø og Bæredygtighed. En stilling Joan Slaikjer Hansen nu ansættes permanent i.

Rikke Blindbæk kommer fra stillingen som stabs- og familiechef i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Den stilling bliver fremover delt, og Kathrine Klærke vil efter endt barsel den 1. april 2024 overtage stillingen som stabschef i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Hun kommer fra en stilling som chef for Stab, Byggeri og Infrastruktur i forvaltningen Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed. Frem til det sker er Malene Kragh Andersen konstitueret som stabsleder i Børn, Uddannelse og Sundhed til udgangen af marts 2024.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heidi Frederikke Jørgensen, afdelingsleder for Myndighed Børn, Unge og Handicap, er konstitueret som familiechef frem til den 31. oktober. Stillingen som familiechef slås op lige efter sommerferien.

Rokeringen af chefer og omlægning af stabe gennemføres udgiftsneutralt. Forvaltningen skal i 2023 og 2024 fortsat levere de besluttede 50 millioner kroner i administrative reduktioner, og det kan medføre yderligere ændringer i organisationen. Inden der begyndes på eventuelle nye rokeringer og ændringer, vil de blive drøftet i relevante medarbejderudvalg.

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...