Læserindlæg: Kommunen skal sikre at SOSU-ledere har gode arbejdsforhold

Kirsten Bachmann. Foto: SønderborgNYT TV

Kirsten Bachmann. Foto: SønderborgNYT TV

31. maj 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Kirsten Bachmann, Slesvigsk Parti, skriver:

I dag, onsdag, skal vi i Byrådet godkende ’besparelserne’. Et katalog der stiller store krav til medarbejderne og ledere – specielt de daglige ledere, som har den tætte kontakt til de medarbejdere, som møder borgerne, og som skal udføre det, der er lagt op til i ydelseskataloget. Og de daglige ledere i kommunen er meget forskellige.

I dag har vores daglige ledere ulige ressourcer og arbejdsvilkår. Nogle ledere har 20 medarbejdere til at varetage plejen hos 16-20 beboer på et plejehjem, og andre ledere har op til 40 medarbejdere og 400 borger i hjemmeplejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er forskel på ledelsesopgaverne, idet den ene gruppe udfører ledelse, hvor de er tæt på og nærværende, fordi man er i samme hus med medarbejderne det meste af dagen. Så har vi lederne i hjemmeplejen, hvor den nærværende og tætte, ledelse foregår kort tid om morgenen og til middag, når medarbejderne er inde i huset. Det medfører en stor grad af distanceledelse.

Ledelseskommissionen anbefaler 28 medarbejdere. Det er ikke det, vi ser i dag. Derfor skal disse forhold optimeres ved at skabe en mere ligelig fordeling i forhold til ledelsesspænd. Det bidrager til, at lederne får bedre rammer i forhold til den faglige og personlige ledelse, og dermed også muligheder for at skabe udvikling, et godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi bør kigge på en bedre udnyttelses af ressourcerne og have mod til at omfordele arbejdsopgaver og eventuelt også vores daglige ledere. Det vil betyde, at vi i den proces endda kan se på om antallet af daglige ledere stemmer overens med de arbejdsopgaver, der foreligger.

Min opfordring til forvaltningen er, at vi ser på ordentlige vilkår for daglige ledere samt på, hvordan de kan skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, så disse føler sig hørt og set, og går glade på arbejde. Dermed kan medarbejderne yde en mere nærværende pleje og bevare deres faglig stolthed, også selvom vi ser ind i en kvalitetsforringelse af ydelserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Godt arbejdsmiljø og glæde på arbejdet, er det vigtigste virkemiddel for at undgå stres og udbrændthed og dermed forebyggelse af sygefravær.

Konsekvenserne i forhold til dårlige arbejdsvilkår for ledere er udfordringer med fastholdelse og rekruttering af medarbejder. Det fører til et øget pres på driften, som er at udføre det man er ansat til – nemlig personlig, faglig og driftsmæssig ledelse. Vi ser allerede nu, at flere ledere i kommunen siger op, fordi der ikke er plads til personlig og faglig ledelse.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...