77-årige Carlo Jensen er Sønderborgs sejeste far

7. juni 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Carlo Jensen er Sønderborgs sejeste far! Mange af byens borgere havde i dagene op til Fars dag været forbi Imerco-butikken i Borgen for at nominere deres seje fædre. Butikkens dommerpanel var dog ikke i tvivl om, at 77-årige Carlo Jensen havde fortjent den flotte titel.

Mange betænksomme døtre og sønner havde i ugen op til Fars dag den 5. juni været forbi Imerco på Kastanie Allé og nominere deres fædre til titlen som Sønderborgs sejeste far. Det blev dog 77-årige Carlo Jensen, der løb med titlen, efter at være blevet nomineret af sin datter, 49-årige Lisa Hvitfeldt Halskov.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg var slet ikke i tvivl om, at min far skulle indstilles, fordi han er altid utrolig hjælpsom og omsorgsfuld overfor os alle sammen. Han er et livstykke uden lige og elsker at være aktiv – især at stå på ski. Han er altid godt selskab, fordi han er meget snakkesalig, glad og passioneret i alt, han gør. Han er ganske enkelt verdens bedste for os alle”, fortæller Lisa Hvitfeldt Halskov i en pressemeddelelse.

”Jeg var ganske vist lidt overrasket. Man er jo altid glad, når ens børn synes, at man gør det godt. Man bliver stolt, og det er en dejlig besked at få. Jeg er så stolt over, at jeg har fået denne titel – så har man gjort et eller andet rigtigt. Det er jeg sørme glad for”, siger Carlo Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover at vinde titlen som Sønderborgs sejeste far, modtog Carlo desuden en flot gave fyldt med forkælelse til en værdi af hele 4.500 kr.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...