Danmarks konsuler mødes i Sønderborg

Konsulerne skal se Elfærgen Ellen
Konsulerne skal se Elfærgen Ellen
7. juni 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når 231 af Danmarks konsuler mødes midt i juni, så er gensynsglæden sikkert stor. For det er ni år siden, konsulerne sidst har været samlet til et tilsvarende arrangement. Formålet med konsulmødet er at klæde konsulerne bedst muligt på, så de kan varetage danske interesser ude i verden.

For første gang finder konsulmødet ikke udelukkende sted i København, men begynder denne gang i Sønderborg Kommune. Grøn omstilling med fokus på energieffektivitet er et af hovedelementerne på mødedagene i Sønderborg den 12. og 13 juni med besøg til blandt andet et energieffektivt boligområde, verdens længst rækkende elfærge og en række virksomheder inden for energieffektiviseringer. På Sønderborg Slot skal konsulerne høre om krig og fred i Danmark og Europa – før og nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen er meget glad for, at konsulmødet begynder i Sønderborg.

”Vi er meget beærede over, at Udenrigsministeriet har peget på Sønderborg Kommune. Vi håber på, at vi som område kan vise konsulerne det store arbejde, vi har leveret og i fremtiden vil levere for den grønne omstilling, især gennem vores ambitiøse mål at være et CO2-neutralt område i 2029. Samtidig er vi et godt eksempel på, hvordan flertal og mindretal kan leve fredeligt side om side og få det bedste til at ske i et dansk-tysk grænseland, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Et land er altid meget mere end sin hovedstad. Sønderborg er et eksempel på, hvilke resultater, man kan skabe, når den offentlige og den private sektor arbejder sammen. Det vil vi gerne vise Danmarks honorære konsuler. I Sønderborg får de muligheden for både at høre om visionen for energieffektivitet og at se den omsat til praksis. Derudover sætter Sønderjylland med sin egen dramatiske historie en fornem ramme for en drøftelse af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik før og nu og af fredelig sameksistens i grænseområder”, siger direktør i Udenrigsministeriet Steen Hommel

Artiklen fortsætter under annoncen

De honorære konsuler bistår Danmarks ambassader med blandt andet borgerserviceopgaver og kommercielle anliggender.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...