Ild i taget

20. juni 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag formiddag rykkede frivillige brandmænd fra Gråsten og Egernsund til Færgevej i Alnor ved Gråsten, hvor der var ild i et hus.

“Det var en tagbrand og den blev slukket, så skaderne blev begrænsede”, siger indsatsleder Bo Olesen fra Beredskab Sønderborg til SønderborgNYT.

“Jeg kan ikke komme ind på de nærmere omstændigheder ved branden”, siger han og det skyldes, at det er politiets teknikere, som skal fastslå brandårsagen.

Det er knastørt derude

“Men selvom det ikke har noget med den her brand at gøre, så kan jeg fortælle, at det er knastørt derude og derfor er der et afbrændingsforbud”, siger indsatslederen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden fredag morgen klokken 8 er der forbud mod at tænde bål og bruge åben ild udendørs og lignende i Sønderborg Kommune. . Det oplyser Sønderborg Kommune. Forbuddet skyldes den aktuelle brandfare og ud fra en konkret risikovurdering af de lokale forhold. Overtrædelse af forbuddet kan medføre bødestraf.

Afbrændingsforbuddet betyder, at det ikke er tilladt: At bruge kulgrill, at ryge i naturen, at tænde bål og bruge åben ild udendørs, at bruge apparater/genstande der skaber gnister, gløder eller flammer udendørs.

Artiklen fortsætter under annoncen

En normalisering af tørkeniveauet kræver ifølge DMI 30-40 millimeter vand, der helst skal falde som blid heldagsregn.

17. maj 2024 Erhverv, Gråsten

Ophørssalget hos design-VEST i Gråsten går forrygende og nu kan du spare 50 procent

17. maj 2024 Erhverv

Siden marts måned har butikken design-VEST, som ligger på Torvet i Gråsten, haft ophørssalg, fordi ejeren, Hans Kurt, har valgt at lukke butikken senere på året. For at sætte ekstra skub i ophørssalget kan der nu spares 50 procent på interiør og fashion. ”Vi har haft en rigtig god start på vores ophørssalg og særligt […]

Læs mere...