Chris Preuss er ikke længere folketingskandidat – han skal være særlig rådgiver for Jakob Ellemann

Chris Preuss skal være særlig rådgiver for Jakob Ellemann-Jensen

Chris Preuss skal være særlig rådgiver for Jakob Ellemann-Jensen

3. juli 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Chris Preuss, som var Venstres lokale folketingskandidat i Sønderborg, skal fra 1. august være den ene af to særlig rådgivere for partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Jakob Ellemann-Jensen ansætter to nye særlige rådgivere fra 1. august, hvor han genoptager arbejdet som forsvarsminister.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

”Jeg glæder mig utrolig meget til at skulle hjælpe Jakob Ellemann i hans roller som formand for Venstre samt forsvars- og vicestatsminister. Men det betyder også, at jeg trækker mig som folketingskandidat for partiet, fordi de to roller ikke er forenelige”, skriver Chris Preuss på Facebook.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altså skal Venstre i Sønderborg finde en ny spidskandidat, inden der igen skal stemmes til et valg til Folketinget.

”Det betyder også, at jeg forlader Landbrug & Fødevarer efter mere end fem år. Der er alt for mange gode kollegaer og chefer at sige tak til. Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med jer alle. Og der skal også lyde en helt særlig tak til de folkevalgte og baglandet. Det har været et privilegie at arbejde sammen med Jer i store og små sager om fremtiden for et af Danmarks bedste erhverv”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover Chris Preuss, så ansætter Venstreformanden også den 29-årige Magnus Ulveman, der kommer fra en stilling som mediechef i Dansk Erhverv.

”Det var sgu’ ærgerligt at Chris Preuss stopper som folketingskandidat. Han ville have kunnet gøre det godt næste gang, men supergodt, at han skal arbejde for Ellemann”, siger folketingsmedlem Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet til SønderborgNYT.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...