Ifølge TV2 Vejret vil der komme masser af regn onsdag og i løbet af dagen vil det blæse op – vi kan få vindstød af stormstyrke.
Tirsdag aften var Vej & Park på arbejde med at sikre, at klinkerne på strandpromenaden bliver, hvor de skal være.
DMI forventer, at der midt på formiddagen falder omkring 7,6 millimeter regn i Sønderborg-området og vindstød på op til 16.5 meter i sekundet – det svarer til hård kuling.
Vindstød fra 21 meter i sekundet er i kategorien stormende kuling – og er de mellem 25 og 28 meter i sekundet, så er det storm.

















