Morten Jørgensen har 25 års jubilæum i Sydbank

Morten Jørgensen. Pressefoto
Morten Jørgensen. Pressefoto
12. juli 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sydbanks senior erhvervsrådgiver, Morten Jørgensen, har 25 års jubilæum den 23. august og i den anledning er der reception samme dag i banken i Jernbanegade mellem klokken 13:30 og 16.

Han startede som elev i Sydbanks Sønderborg-afdeling i sommeren 1998, skriver banken i en pressemeddelelse

Bortset fra en afstikker til Padborg i perioden fra 2003 til 2010 har Morten Jørgensen altid arbejdet i Sønderborg.

Han har dybe rødder i Sønderborg, hvor han er født og opvokset, ligesom han har været en engageret fodboldspiller og træner igennem mange år.

Bankuddannelsen er suppleret med en HD i regnskab.