Jubilæumsår for KørestolsRingridningen i Gråsten

13. juli 2023 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

KGGOs KørestolsRingridning i Gråsten skal mere og mere ligne en almindelig ringriderfest, så derfor starter det hele selvfølgelig med et optog gennem byen. Det fortæller formanden for den arrangerende forening, Svend Schütt, i en pressemeddelelse.

Det er lørdag den 5. august, rytterne og deres ’heste på hjul’ kaster sig ud i dysten i galgerne, og det bliver det helt store i år, hvor der er 10 års jubilæum”, lover formanden for KGGO, Svend Schütt. Planen har fra begyndelsen været hvert år at lægge noget nyt på, så KørestolsRingridningen mere og mere ville komme til at ligne almindelig ringridning og efterhånden er det lykkedes ret godt.

Artiklen fortsætter under annoncen

I år vil ringridningen blive krydret med en masse ’udenoms-aktivitet’ i Jernbanegade, hvor det hele finder sted. Klokken 9.30 starter optoget med Michael Torp, Brian O’Driscoll, Georg Forchhammer og Steffan Grarup, i spidsen for de fint pyntede kørestole fra brandstationen.

Det går gennem Nygade til Torvet og ender i Jernbanegade, hvor selve ringridningen begynder kl. 10.

Her vil man kunne købe KGGOs æblegrillpølser, øl og vand, man kan prøve, om man kan være heldig i tombolaen, og der er masser af aktiviteter for børn, blandt andet håndbolddart, hvor det handler om at få en stor bold til at sidde fast på en stor dartskive – egentlig hedder det fodbolddart, men vi har lavet det om til håndbolddart, for de, der sidder i kørestol, kan ikke spille fodbold. Der vil også kunne dystes i stigegolf, måske vil der kunne dystes i kæphesteridning i en af galgerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Så kik forbi og se hvad vi har fundet på”, siger Svend Schütt.

”Stadigt større interesse for KørestolsRingridningen har tiltrukket et stadigt større publikum, og Svend Schütt tror på, det også vil være tilfældet i år. Og hvis ikke, arbejdes der på at skaffe hjælp udefra til at hente tilskuerne”, fortæller KGGO-formanden, der ved, at der er publikum nok at tage af lige omkring Torvet.

”Det er ikke tilfældigt, at vores ringridning ligger på en dag, der er Torvedag – folk er i byen i forvejen”, siger Svend Schütt. Hvor mange deltagere, KørestolsRingridningen vil kunne mønstre, er endnu uvist og kan afhænge af alle mulige ting. Men der er en trofast skare, der altid tropper op.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Antallet er svingende, men det ligger som regel mellem 10 og 20 ryttere”, siger Svend Schütt.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...