Årets BHJ/Essentia Open golfturnering på Benniksgaard var en succes med 73 deltagere, hvoraf en, Solveig Frost, scorede hole-in-one på banens første hul. Den flotte præstation viste sig senere at være nok til, at hun vandt B-rækken, skriver golfklubben.
Sponsor BHJ/Essentia sørgede for et imponerende præmiebord, der inkluderede flotte præmier til vinderne og nærmest hul-præmier på alle par 3-huller. Deltagerne blev forkælet med forfriskninger, frugt og søde sager undervejs i turneringen, hvilket bidrog til en fornøjelig dag for alle.
Resultater fra matchen
A-række: Kim Nielsen, 41 point, Christine Maria Holme Carstensen, 39 point og Sven Dassel, 37 point.
B-række: Solvejg Frost, 37 point, Morten Nørtoft Lindekilde, 36 point og Klaus Poulsen, 34 point.
C-række: Henrik Jessen, 39 point, Jette Lindekilde, 38 point og Rasmus Thomsen, 37 point
Der var også præmier til nærmest hul på banens Par 3 huller. Hul 1: Solvejg Frost. Hul 5: Simon Koch – 4 meter. Hul 12: Gerald Meyes – 0,74 meter. Hul 16: Jørg Rossen Sinn – 3,18 meter.
















