På Ærøfærgernes hjemmeside står der nu, at elfærgen Ellen ikke sejler før den 24. juli – og dermed kommer den ikke til at sejle fra mandag, som der tidligere blev oplyst.
Færgen har ligget i havn i Søby siden tirsdag, hvor der var brand i et overophedet batteri.
Søfartsstyrelsen har været ombord for at finde frem til brandårsagen – og de har ikke givet tilladelse til, at færgen kan sejle fra mandag.
Færgen sejler i rutefart mellem Søby og Fynshav.











