Onsdag den 2. og torsdag den 3. august kl. 13-15 kan du opleve kunsten i øjenhøjde på Augustiana.
Mød udstillingsaktuelle Janne Malmros på Augustiana. Hun arbejder i disse dage i udstillingen THRESHOLD, som kan ses i Det Hvide Palæ.
Alle er velkomne til at komme forbi, få en snak med kunstneren og bliv klogere på arbejdet med udstillingens værker, skriver Augustiana i en pressemeddelelse.
Der er gratis adgang og ingen tilmelding
Torsdag den 3. august kl. 17-18 er der TorsdagsTRÆF med Artist Talk og hindbærsnitter
I samtale med kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen fortæller Janne Malmros om sit arbejde med udstillingen THRESHOLD, sin kunstneriske praksis og sin vej ind i kunsten. Der serveres i dagens anledning små hindbærsnitter, hvilket giver mening, når man har set udstillingen.
OBS: Den dag lukker vi ikke kl. 16 som vanligt, men holder åbent, så der er mulighed for at se udstillingen før arrangementet.
Det er gratis at deltage, men af hensyn til bestilling af hindbærsnitter, vil vi gerne have din tilmelding pr. mail til [email protected] senest dagen før. Der er plads til 25 deltagere og det er først til mølle.


















