Debat: Hvorfor bekymrer Enhedslisten sig ikke for Avnbøløsten-borgernes helbred?

31. juli 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Svend Jørgensen, kommende vindmøllenabo, Avnbøl, skriver:

Jeg har med interesse læst de foregående dages læserbreve her på siden fra henholdsvis et bestyrelsesmedlem i Als-Fynbroen, Erling Lundsgaard og Enhedslistens udvalgsformand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Asger Romme Andersen, hvor sidstnævnte causerer over Als-Fynbroens påstand om bromodstandernes manglende empati og medfølelse med syge mennesker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg hæfter mig ved, at Asger Romme Andersen i sit indlæg henviser til den øgede sygdomsrisiko medborgere vil få som følge af en eventuel bro – jeg går ud fra, han her mener støjen, som borgerne langs landevejene udsættes for som følge af trafikken over broen – han henviser her til ny forskning fra 2022.

I forbindelse med byrådets aktuelle forslag til opstilling af landvindmøller har Asger Romme Andersens, i lighed med sine 30 byrådskollegers, pibe en helt anden lyd, her er absolut ingen plads til empati med de mange borgere i kommunen, som derved udsættes for de selvsamme sundhedsfarlige støjrisici, her er det blot vindmøllestøj, der både er højfrekvent og lavfrekvent.

Artiklen fortsætter under annoncen

I denne sammenhæng mener byrådet ’at nogen må jo tåle ulemperne, når der skal skaffes grøn strøm’ og man siger i ramme alvor, via diffuse udmeldinger fra byrådsgrupperne, at disse udsatte nærborgere naturligvis skal tilbydes medejerskab og økonomisk kompensation i bytte for de ulemper, som de må bære for det øvrige samfund.

Man overlader det i øvrigt til nærborgerne selv at forhandle med et privat vindmøllefirma, idet kommunen ikke selv må involvere sig økonomisk – udover at modtage en belønning for ændre kommuneplanen, så møllerne kan stilles op – det man på businessdansk vist kalder for ’finders fee’ – fra selvsamme firma.

Artiklen fortsætter under annoncen

I denne situation finder Asger Romme Andersen og hans byrådskolleger det helt i sin orden at spille hasard med egne borgeres helbred og livskvalitet, fordi det er i ’den gode sags tjeneste’, byrådets fyrtårnsprojekt, ProjectZero, så må alt andet fare.

Intet, ligesom i INTET, må komme i vejen for det projekt, der jo reelt set kun er et regnestykke med en række variabler, som byrådet selv indsætter/udtager og skruer lidt på, alt efter om man skønner, det er lokale, regionale, nationale eller globale CO2-udledninger, der er i spil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det eneste i det regnestykke, der på forhånd er helt fast, er facit. Det har byrådet vedtaget og givet hinanden håndslag på – koste hvad det vil.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...