Socialdemokrater vil gøre borgerne klogere på årsagen til nedskæringer på velfærden

4. august 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

For at alle skal have mulighed for at få indblik i de økonomiske udfordringer i kommunen, der har ført til nedskæringer på velfærdsområdet, holder Socialdemokratiet en række møder, som er åbne for alle borgere – uanset politisk holdning, skriver Socialdemokratiet.

”Jeg forstår godt at det for mange borgere er svært at forstå at vi i Byrådet er nødsaget til at reducere vores udgifter, så det også rammer både børn, ældre og socialt udsatte. Når det nu rent faktisk – på mange måder- går rigtig godt i kommunen”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På de sociale medier forekommer udsagn om hvad Byrådet ’bare lige’ kunne gøre for at undgå de nedskæringer. Og borgmesteren anerkender, at det kan være rigtig svært at gennemskue den kommunale økonomi.

”Det vil vi gerne forsøge at rette op på og derfor arrangerer Socialdemokratiet i de kommende uger tre møder, hvor jeg vil fortælle om, hvordan Sønderborg Kommunes økonomi er – og hvorfor det – trods en pæn kassebeholdning – er nødvendigt at spare og hvad Byrådet også gør for at fortsætte den positive udvikling, der iøvrigt er i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mødestederne

Torsdag den 10. august kl. 19.00 på Broagerhus i Broager.

Onsdag den 16. august kl. 19.30 i Aktivitetscentret i Guderup

Tirsdag den 22. august kl. 19.30 MultiKulturhuset i Sønderborg.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...