Debat: Er folkeskolerne det politikerne prioriterer lavest?

15. august 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Nanna Stryhn-Johnsen, formand for Sønderborg Lærerkreds, skriver:

På torsdag skal Børne- og Uddannelsesudvalget tage stilling til, hvorvidt alle eller dele af de 24 spareforslag på Børne- og Uddannelsesområdet skal gennemføres, så der kan findes 40 millioner kroner til det specialiserede socialområde.

Jeg har ved flere lejligheder tilkendegivet min store forståelse for den situation, Sønderborg Kommune er i, men når nu Christiansborg har tvunget kommunen ud i denne vanskelige øvelse, som påvirker samtlige byrådspolitikere i meget høj grad, er det under al kritik, at spareforslagene så massivt går efter børn og unges skolegang i folkeskolen i Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er klar over, at det alle steder inden for Børne- og Uddannelsesområdet vil gøre ondt at reducere budgettet, men det er helt uacceptabelt, at der ikke sendes langt flere forslag inden for udvalgets ramme i høring.

Forslagene kigger ikke bredt ind i organisationen. De går efter Børne- og Uddannelsesudvalgets lovbestemte skal-opgaver, og eleverne i folkeskolen er dem, der skal betale den absolut højeste pris. Folkeskolerne alene kan se frem til at afgive op mod 29 millioner kroner – det svarer til en budgetreduktion på minimum 7,25 procent. Det er i øvrigt pakket så godt ind i høringsmaterialet – særligt det faktum, at det betyder afskedigelse af 35-45 lærere i Sønderborg Kommune – at man kommer helt i tvivl om, hvorvidt det er en tilsigtet konsekvens. Det håber jeg så sandelig ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sparekataloget bør trækkes tilbage, og forvaltningen og politikerne i gang med at udvide sparekataloget, så politikerne kan få en reel drøftelse af, hvad der er vigtigst for dem og deres parti at prioritere inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets 1,2 milliarder kroner store ramme. Jeg vil i hvert fald gerne vide, om folkeskolen virkelig er det, politikerne vil prioritere mindst.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...