Debat: Uanset mulig skolelukning vil besparelser stadigvæk ramme hårdt

18. august 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Anders Stubkjær, Sønderborg, skriver:

Det er trist, men vel nærmest ventet, at Børne- og Uddannelsesudvalget nu anbefaler Byrådet at lukke Ahlmann-skolen for at spare penge. Det er bare ikke hele historien.

På trods af den kammeratlige stemning, som vi ofte får fortalt findes i Byrådet i Sønderborg, så kan man konstatere, at Venstre tilsyneladende ikke vil være med til at anbefale en skolelukning. Den mest konkrete forklaring man kan finde på Venstres holdning er fra Jimmy Simonsen. Han udtaler, at Venstre ikke ”…kunne se sig i det…”. Hvad Venstre rent faktisk mener med det, står hen i det uvisse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Socialdemokratiet og Enhedslisten, så skal besparelserne på ”…psykologer, tale/hørekonsulenter i PPR, Børne og Ungerådgivningen, samt inklusionsmedarbejdere…” fjernes fra den kommunale liste over spareforslag. Med andre ord anbefaler udvalget altså, at Byrådet ikke skal spare på disse områder.

Det er ikke svært at forestille sig, at de politiske manøvrer, der udspiller sig nu, på sigt kommer til at betyde følgende:

Venstre vil vaske hænder og sige, at partiet ikke har noget med skolelukning at gøre. Socialdemokratiet og Enhedslisten vil på den anden side fremhæve, at de trods skolelukning, fokuserer på at værne om de udsatte børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er bestemt fornuft i at bruge ressourcer på at hjælpe udsatte børn. Der må bare ikke herske et øjebliks tvivl om, at de besparelser, som – uanset Ahlmann-skolens mulige lukning – vil ramme folkeskolen i Sønderborg Kommune, kommer til at slå hårdt. De vil i høj grad komme til at få negativ indflydelse på lærernes muligheder for at undervise og danne kommunens ‘ikke-udsatte’ børn. Det vil være endnu en politisk handling, der også har tråde til national politik, som på alle måder vil være med til at udhule folkeskolen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...