Afskaffelsen af Store Bededag koster kommunen millioner

19. august 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Store Bededag afskaffes som helligdag med virkning fra det kommende år og alt andet lige vil kommunen skulle håndtere, at året er udvidet med en ekstra arbejdsdag og dertilhørende lønudgifter.

Forvaltningen har derfor undersøgt de økonomiske konsekvenser ved afskaffelsen af Store Bededag – og tallene bliver lagt foran politikerne på det kommende møde i Økonomiudvalget.

Når Store Bededag skal være en arbejdsdag, så skal medarbejderne i Sønderborg og resten af landets kommuner på arbejde og det skal de have løn for.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen skønner, at der skal sættes mellem 10.680.926 kroner og 11.540.366 ekstra kroner af til kommunale lønninger i de kommende år.

“Det er min helt klare forventning, at der følger penge med fra Christiansborg, hvis Store Bededag ikke længere skal være helligdag, fordi det plejer at være sådan, at når regeringen pålægger kommunerne ekstra udgifter, så følger der penge med”, sagde borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT i januar, hvor han var til møde i KL – hvor finansministeren også var.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der kom penge fra regeringen og dem sender vi videre til børne- og uddannelsesområdet, hvor der er børn som skal passes og i skole Store Bededag. Hvor langt pengene fra regeringen rækker, er svært at sige, men vi er blevet kompenseret”, siger borgmesteren til SønderborgNYT i dag, lørdag.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...