Debat: Vi vil gøre vores til at cykelstien Nybøl-Broager kommer med i budgettet

Arkivfoto: Sønderborg Kommune

Arkivfoto: Sønderborg Kommune

21. august 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Sundhedsudvalgsformand Didde Lauritzen og formanden for Teknik, By og Boligudvalget, Kirsten Bachmann, skriver:

På mødet i Teknik, By og Bolig-udvalget i tirsdags blev prioriteringen af kommende cykelstier drøftet. Heriblandt Skovby-Trænge, Buskmosevej, samt strækningen Nybøl – Broager.

Desværre er prisen på cykelstien fra Nybøl til Broager mere end fordoblet i forhold til de penge, der er sat af i budgettet og der er derfor aktuelt ikke penge nok til at cykelstien fra Nybøl – Broager kan realiseres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan være meget svært at forstå og se i den sagsfremstilling, vi som politikere skal træffe beslutning ud fra. Og vi kan udmærket forstå den frustration det medfører lokalt i Nybøl og Broager i forhold til, at der nu er blevet talt om den cykelsti i over ti år.

Derfor vil vi gerne uddybe sagen, så beslutningen giver mere mening: Der er samlet set sat 21 millioner kroner af til de tidligere nævnte cykelstier. Store dele af cykelstierne er færdige – eller der er indgået bindende aftaler. Det er ikke tilfældet med Nybøl-Broager, fordi planlægningen har været mere udfordrende end forventet. Det begrænser muligheden for at prioritere imellem de allerede afsatte penge, når alle projekter i mellemtiden er steget markant.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er dog fortsat vores klare intention at arbejde for at den vigtige forbindelse mellem Nybøl og Broager på en meget befærdet vej for både børn og voksne, bliver lavet så snart som muligt.

Derfor har udvalget for Teknik, By og Bolig på tirsdagens udvalgsmøde besluttet at prioritere 750.000 kroner til at afslutte detailprojekteringen af cykelstien mellem Nybøl og Broager, således at projektet er klar til at blive sat i gang, når finansieringen er på plads

Som formand for Sundhedsudvalget og udvalget for Teknik, By- og Bolig har vi tidligere sat fokus på vigtigheden af vores cykelstier og på at fremme hverdagscyklismen. Cykelstierne skal bidrage til større sikkerhed og sundhed. Derfor ligger det os meget på sinde, at der ikke kun bliver talt om den cykelsti, men der skal handles på det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi vil arbejde hårdt for, at det ved de kommende budgetforhandlinger prioriteres, at der sættes de nødvendige penge af til at realisere en cykelsti mellem Nybøl og Broager – til gavn for børn og voksne i lokalområderne og til fremme af vores kommune som en attraktiv kommune at være cykelturist i.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...