Husk at besøge Alsingergildet

22. august 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag den 1. september er Sønderborgs havnefront igen et mylder af mennesker og oplevelser, når Kultur- og Idrætsnatten finder sted. Alsingergildet står traditionen tro klar i en stand på Sønder Havnegade – hvert år en af gadens mest besøgte stande.

I år byder Alsingergildet – det 77-årige alsiske dialektselskab – på to konkurrencer: En for børn og en for voksne. Børnene dyster i terningekast og belønnes med balloner, mens de voksne får mulighed for at teste deres viden om alsiske ord – og i år med lidt fokus på den forkerte/rigtige brug af e og æ, skriver Alsingergildet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De voksne, der giver sig i kast med quizzen, belønnes med et glas solbærrom og får muligheden for at deltage i lodtrækningen – blandt de rigtige besvarelser – om nogle af Alsingergildets udgivelser.

Alsingergildet er på deres plads fra klokken 17 til 23.