Torsdag bliver der igen sat klokkefrøer ud på Kær Vestermark

Kær Vestermark. Foto: Ole Kæhler
Kær Vestermark. Foto: Ole Kæhler
23. august 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Om kort tid kan du igen høre klokkefrøens specielle kvækken på Kær Vestermark. Den fredede frø, som er udryddet i størstedelen af Danmark, er nemlig blevet sat ud igen på naturarealet Kær Vestermark. Det sker som en del af projektet Danmarks Vildeste Kommune.

Tidligere i år blev der sat 800 klokkefrøer i tre vandhuller på Kær Vestermark, og i morgen, torsdag, sættes yderligere 100 ud. I løbet af 2024 og 2026 skal der sættes yderligere 2000 klokkefrøer ud. Frøerne kommer fra en stabil bestand på Sydfyn, hvor firmaet Amphi Consult, har samlet frøæg og sørget for, at de er klækket. Frøerne er nu så store, at de kan sættes ud i den vilde natur, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klokkenfrøen er Danmarks mest truede frøart og findes i dag kun ganske få steder i Danmark. Det er i Det Sydfynske Øhav og få steder på Sjælland. Klokkefrøen er sidst observeret for 80 år siden i Birkepøl på Als. Nu gøres der en indsats for, at der kan etableres en levedygtig bestand på Kær Vestermark, som med tiden kan brede sig.

For at fremme den vilde natur på Kær Vestermark har man renset mange af vandhullerne og det er til gavn for klokkefrøen og mange andre arter, som er tilknyttet det ferske vand.  Formålet med projektet er at forhøje biodiversiteten på Kær Vestermark og tilføje nye oplevelser som klokkefrøens specielle kvækken, der lyder som klokker, der ringer i det fjerne eller som når man puster hen over en tom flaske.

14. maj 2024 Samfund, Sønderborg

På søndag kan børn møde Hr. Skæg til Børnefestival

14. maj 2024 Samfund

På søndag kan du træde ind i en verden af ren magi og uforfalsket glæde – Børnefestivalen i Sønderborg er igen på Ringriderpladsen fra klokken 10 til 15 og klar til at overraske, begejstre og skabe uforglemmelige øjeblikke. Det er de to tidligere kolleger, Morten Mehlberg og Bo Zachariassen, har lavet foreningen Kulturgenerator og de […]

Læs mere...