Kværs: Evida tilkobler biogasanlæg nr. 57

24. august 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjylland – nærmere betegnet Kværs – er blevet et biogasanlæg rigere. Evida har nemlig tilsluttet biogasanlægget og anlagt en 4,5 kilometer gasledning, der fører biogassen fra anlægget og frem til en MR-station. Det er virksomheden KW Energi, der står bag biogasanlægget. Her skal biogassen blandt andet produceres af gylle, herunder også dybstrøelse, kvæg- samt svinegylle og foderrester.

Det er den politiske ambition, at biogas i 2030 skal dække 100 procent af Danmarks gasforbrug. Det arbejder Evida blandt andet på ved at tilkoble nye biogasanlæg til nettet, og nummer 57 er nu tilsluttet gasdistributionsnettet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ser det som en fælles opgave at omstille fremtidens energisystem og arbejder målrettet på at omstille gassystemet til grøn energi. Vi glæder os derfor over, at tilkoblingen af endnu et biogasanlæg betyder, at vi fortrænger mængden af naturgas i nettet. Biogasanlæggene i Danmark spiller nemlig en vigtig rolle Danmarks forsyningssikkerhed og den grønne omstilling af gassystemet”, siger CCO Henrik Jensen fra Evida i en pressemeddelelse.

Et grønnere gasforbrug er med til at opfylde Danmarks målsætning om 70 procents CO₂-reduktion i 2030 og CO2 neutralitet i 2050, ligesom det blandt andet giver den energiintensive industri et værktøj til at nedbringe sit klimaaftryk. Evida bidrager til dette gennem en effektiv tilslutning af biogasproducenter til gassystemet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...