Ellen Trane sikrer time-driften mellem Als og Fyn

Arkivfoto

Arkivfoto

3. april 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

En glad Ellen Trane Nørby konstaterer, at det kan betale sig at slås for lokalområdet.

– Jeg er glad for, at transportminister Magnus Heunicke nu garanterer, at han og regeringen ikke vil forringe færgesejladsen på Bøjden-Fynshav. Tilsagnet kom, da jeg havde ham i folketingssalen til besvarelse af spørgsmål. Ministeren sagde ordret, at han vil følge Sønderborg og Faaborg-Midtfyns kritik og indstilling og dermed ikke efterkomme selskabet færgens forslag om at indsætte en større færge på overfarten og dermed afskaffe timesdriften. Det er en vigtig garanti som jeg vil holde ministeren op på, siger Venstres lokale folketingsmedlem Ellen Trane Nørby.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kontrakten med færgeselskabet betyder rent juridisk, at transportministeren ikke behøver tage kommunernes indvendinger i betragtning i beslutningen, og derfor er den politiske garanti vigtig.

Både Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn kommune har kritiseret forslaget fra selskabet Færgen, der står for overfarten mellem Fynshav og Bøjden.

– Færgedriften mellem Bøjden og Fynshav er en væsentlig forbindelse mellem Fyn og Sønderjylland, og derfor er det også en infrastrukturforpligtelse, som Transportministeriet ikke skal løbe fra, slutter Ellen Trane Nørby

4. juni 2026 Uddannelse, Sydals

Elever fra Hørup fejrede Grundloven med stor fest

4. juni 2026 Uddannelse

Der var både rap, teater, sang og quiz på programmet, da eleverne på mellemtrinnet på Hørup Centralskole fejrede årets Grundlovsfest og viste, hvad de havde arbejdet med i ugerne op til. Eleverne havde sat sig ind i Grundloven og dens betydning, og på selve festdagen stod klasserne selv for forskellige indslag. Nogle elever tog også […]

Læs mere...