Juridisk brevkasse: Advokathuset Muurholm svarer på læser-spørgsmål om samvær med datter

29. august 2023 Samfund Skrevet af: Redaktion

Hej brevkasse,

Jeg har et stort ønske om at få noget mere tid med min datter. Hun er 4 år gammel, og hendes mor og jeg gik fra hinanden, da hun var 2. Jeg har altid skulle kæmpe for at få lov til at se min datter, og i 2021 blev samværet fastsat til et weekendsamvær alene, først fra lørdag til søndag og nu fra fredag til søndag. Jeg ville ønske, at jeg kunne få noget hverdagssamvær også. Hvad kan jeg gøre?

Hilsen Emil

Kære Emil. Tak for dit spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Såfremt din datters mor ikke er interesseret i, at I laver ændringer i nuværende samværsordning, så har du mulighed for at ansøge om ændring af samvær hos Familieretshuset, som via deres hjemmeside har flere online ansøgningsmuligheder.

Når du har lavet en sådan ansøgning, bliver du og din datters mor indkaldt til et møde, hvor Familieretshuset vil notere hver jeres holdning til samværet. Herefter vil Familieretshuset belyse sagen via indhentelse af udtalelse fra jeres datters børnehave, samt eventuelt andre relevante instanser. Det kan være f.eks. praktiserende læge og Kommunen, som kan udtale sig om jer og jeres datters forhold. Såfremt du og din datters mor ikke kan blive enige, så vil Familieretshuset fortsætte sin behandling af sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Såfremt du alene søger om en mindre ændring af samvær kan Familieretshuset træffe afgørelse om, hvordan samværet fremadrettet skal være. Alternativt vil du af sagsbehandleren i Familieretshuset blive spurgt om, hvorvidt du ønsker, at samværssagen overbringes for retten, som vil kunne træffe afgørelse om samværets omfang. Sagen vil herefter blive behandlet af en dommer ved Familieretten, som er en del af Byretten i den retskreds, hvor din datter bor.

Ved en sag i Familieretten vil du og din datters mor få anledning til at fremføre jeres synspunkter i forhold til samværet. Der vil i de fleste tilfælde også deltage en børnesagkyndig psykolog, som kan give sit input til en mulig løsning af jeres uoverensstemmelse omkring samværets længde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da din datter kun er 4 år gammel, vil hun som udgangspunkt ikke blive hørt i sagen, men det vil have betydning hvad din datters institution kan udtale omkring din datters trivsel, og tilknytning til dig som samværsforælder. Alle afgørelser, som vedrører børn, vil blive truffet ud fra, hvad der er det bedste for barnet, og hensynet til barnets trivsel er altid i fokus i sådanne sager.

Såfremt du ønsker en mere konkret rådgivning i forhold til præcis jeres situation, vil jeg råde dig til at søge bistand hos en advokat med speciale i børnesager. Jeg håber, at du fik svar på dit spørgsmål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med venlig hilsen

Advokathuset Muurholm

Hvis du vil læse tidligere spørgsmål fra SønderborgNYTs læsere – og læse advokatens svar og gode råd – så finder du tidligere spørgsmål og svar her.

Har du et spørgsmål til advokaten? Så send det til Advokathuset Muurholm på [email protected] eller pr. brev til Advokathuset Muurholm, Kongevej 58 i Sønderborg eller ring på tlf. 74 43 03 09.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Advokathuset Muurholm.

10. maj 2024 112, Sydals

Jolle fik motorproblemer – beredskabet rykkede ud

10. maj 2024 112

Natten til fredag omkring klokken 00:30 kørte Beredskab Sønderborg til vandet ved Vibæk på Sydals og de havde redningsbåden Alsin med. Kort efter blev der også sendt en helikopter. “Der var heldigvis ikke så alvorligt. Det drejede sig om en jolle med motorproblemer, som blev hjulpet i land”, siger vagthavende hos politiet. Indsatsleder Bo Olesen […]

Læs mere...